SHARE

Står man som virksomhed og skal til at etablere sin egen visuelle præsentation af sin arbejdspladsen, produkterne eller andet, så kan det være en god og sund øvelse at se på, hvad konkurrenterne i markedet gør. For kun ved at forstå, hvad der virker og hvad der fejler, får du indblik i de muligheder og faldgrupper, der er ved produktion af virksomhedsvideoer.

Content is king

Er du en virksomhed, som sælger produkter, der skal bruges aktivt, er det en god ide at lade din bruger inspirere til brug. Det kan være mange forskellige brancher, men forhandler man for eksempel stof til håndarbejde, er det en god ide at inspirere til nye måder at bruge det på. IKEA er mestre heri, men mange webshops herhjemme kunne også lære heraf.

Stjæl ideer og tag markedsandele

Klarer din konkurrenter sig godt med videomarkedsføring, kan du også tage deres gode ideer til sig. Det behøver faktisk ikke engang være konkurrenter, men måske bare et smart koncept, som kan applikeres på din forretning. Lad os forstætte med eksemplet fra håndarbejde-branchen. Hvis man som ejer af f.eks. Stofgiganten så nedenstående video, kunne man overveje at genbruge konceptet og selv lave videoer, hvor man viser, hvor nemt ens eget produkt er i brug. Her er der tale om behandling af en terrasse, men det kunne nemt være introduktion til skæring i metervarer. Konceptet holder, og det vil det gøre på tværs af brancher.

Kom godt i gang med at producere

Det kan være en tung proces at komme i gang med at producere egne virksomhedsvideoer. Det er svært at komme i gang, alene fordi det virker uoverskueligt, men ligesom med alt andet kommunikation og indhold, handler det egentlig bare om at prøve sig frem. Start i det små med mobiloptagelser, som eventuelt redigeres i iMovie, for netop at teste konceptet af. Kan du se, at indholdet får visninger og trækker trafik, er det en succes, som er værd at investere i.

Så kast dig ud i det, men gør dig selv den tjeneste, at du indledningsvis bruger tid på at lære af dine konkurrenter, bruger tid på en brainstorm over mulige emner, og samtidig bruger lidt tid på at skrive et godt manuskript.

LEAVE A REPLY